tirsdag den 19. marts 2013

Mor og baby er kulturelle :-)

Hver anden onsdag kan man tage baby med på udstilling på Kunsten i Aalborg. Et super arrangement, som vi i mødregruppen lige måtte tjekke ud i onsdags. Nøj hvor var der mødt mange babyer op med deres mødre. Vi fik en rundvisning af Mikael Kviums udstilling 'Real Monsters' - super fed! Agnes var rigtig vågen, og hun snakkede rigtig med, da rundvisningsdamen fortalte om malerierne ;)

http://www.kunsten.dk/Default.aspx?ID=1072


Om Mikael Kviums udstilling:
http://www.kunsten.dk/Default.aspx?ID=4891

Vi vil helt sikkert af sted en anden gang - Vi skal da være kulturelle, når vi har mulighed for det:)

Børnehavebarn

Esther Rose startede i børnehave d. 1. marts. Vi var lidt nervøse, men hun var bare SÅ klar. Vi var der sammen med hende den første dag, hvor vi tog hjem efter et par timer. Hun tog det så fint, hun synes det var meget spændende. Vi gik endda en lille tur, så hun var der alene et lille stykke tid. Hun var så sej, og hun har været det lige siden den første dag. Det eneste problem vi har, er, at hun ikke altid går helt frivilligt med hjem. Men det er vel positivt, at hun er så glad for at være der. Moren savner nu børneklubhuset rigtig meget :-( Marianne, Carina og Anja har givet Esther Rose og os så meget tryghed i hverdagen, og vi skal lige vænne os til den nye hverdag.


Her er nogle billeder fra Esther Roses første dag i Roden.






Seje tøs! Her et et link til Rodens hjemmeside: http://www.aksos.dk/dag-roden/
Det er jo noget helt andet end Børneklubhusets hjemmeside, hvor vi var så heldige at kunne se billeder hver dag af børnene. www.boerneklubhuset.blogspot.com

På barsel

Mit liv, lige nu, består i at gå herhjemme sammen med Agnes. Det er hyggeligt, hun er en skøn baby :-) Jeg savner mit arbejde, men jeg nyder at være hjemme, det er en tid, som aldrig kommer igen. Jeg er ret sikker på, at vi ikke skal have flere børn, så jeg prøver at minde mig selv på, at denne tid skal nydes, for den kommer virkelig aldrig igen. Hun er stor nu, Agnes. På torsdag bliver hun 5 måneder, det er slet ikke til at forstå! Tiden flyver af sted! Måske vi skulle forsøge os med lidt grød på hendes 'fødselsdag'...jeg tror hun er ved at være klar. 







Disse to billeder fik vi taget i Bilka for nogle uger siden. Det var ikke planlagt, der stod bare pludselig en fotograf til billige penge, så det blev til et spontant foto shoot. Og sikke da en fotogen lille gavtyv, hvis vi selv skal sige det ;)

Let's do this !!

Mig blogge? Tja, hvorfor ikke? Den hjemmeside jeg lavede efter Esther Roses fødsel lukkede ned, da vi efterhånden skulle betale ret mange penge for at beholde den. Men at blogge er vistnok gratis, så lad os da prøve ;-)