tirsdag den 30. april 2013

Esther Rose og Agnes Part 1

Nu har jeg været i gemmerne, som i dette tilfælde er vores eksterne harddisk. Jeg har længe villet finde de 'gamle' billeder af Esther Rose frem, så vi kunne 'sammenligne' vores to dejlige piger lidt. Det er da spas;)



Esther Rose 11 dage gammel



Agnes 9 dage gammel





Agnes' første bad




Esther Roses' første bad

Opdateres.... :)


tirsdag den 26. marts 2013

Babyudstyr - de bedste valg (for os)!

Der findes næppe noget mere uoverskueligt end babyuniverset. Hvad skal man ha' til baby? Hvad er det bedste? Hvad har vi råd til? Og disse spørgsmål lagt sammen: Hvad er de bedste valg?

Barnevogn - sådan én skal man ha':) 
Da vi ventede Esther Rose, var vi begge studerende, så penge var ikke det vi havde flest af. Selvom jeg kun var 2 måneder henne da jeg blev færdiguddannet, vidste jeg godt, at jeg nok ville komme til at gå arbejdsløs hele barselsperioden, og Mads ville være studerende et år ydeligere. Så vi havde ikke mange penge at gøre med. 
Jeg var så heldig at få et vikariat i 3 måneder, og de penge jeg tjente der, brugte vi på babyudstyr. Vi fik også rigtig mange ting af især min mor, som nærmest købte sig fattig i babytøj:) Hun strikkede også en del, hvilket Bedste også gjorde. 
Min far ville gerne give nogle penge til en barnevogn, og for de penge fik vi en Marolle-vogn. Den var fin, rød og ganske fancy...og så var den billig. Vi har senere fundet ud af, at man ALDRIG skal spare på en barnevogn! Den gik simpelthen hen og døde, og vi måtte have en ny. Så vi valgte at købe en brugt Odder-vogn. 



Odder er bare det bedste! Vi fandt en fin én, som var ganske lidt brugt, og selv om det var halv pris vi gav for den, gav vi alligevel ca. 2000 kr. mere for den, end for Marolle-vognen. Vi skulle have haft en Odder-vogn fra start, men det havde vi bare ikke pengene til, og Mads sagde altid dengang, at han ikke ville købe noget brugt. Det kom vi så lidt til at bøde for, men man lærer jo hele tiden;) 
Agnes bruger nu Odder-vognen, og vi regner med at kunne få et par tusinde for den, når vi er færdige med den:)

Phil & Ted's Vibe klapvogn - et SUPER køb!
Fordi vi havde været så uheldige med vores første barnevogn, ville jeg bare have en helt vild god klapvogn, i første køb! Jeg googlede simpelthen: Verdens bedste klapvogn, og fandt så frem til denne.



Jeg faldt for den, fordi den først og fremmest var skide smart, flot og praktisk. Og så kunne jeg se meget fremtid i den. Der kan nemlig tilføjes et søskendesæde, så den kan bruges på flere forskellige måder. Man kan selvfølgelig sidde i den ét barn, som i en hvilken som helst klapvogn. Så kan man sætte et søskendesæde på, ligesom på billedet, men der skal det yngste barn være mindst 6 måneder. Så kan man også gøre sådan her:



Der ligger man sædet ned, så baby kan ligge der - i en lift man kan købe dertil, eller en voksi-pose, hvilket vi gør. Søskendesædet sættes da op foran, så det største barn sidder deri, 'ovenpå' det lille barn, som ligger ned. Det er altså bare tosse-smart. Den har virkelig været det bedste køb ever!
 
Temprakon - dyner osv.
Man tror det måske ikke umiddelbart, men sådan noget som en dyne til baby, kan godt gå hen og blive svær at vælge. Allerførst købte jeg bare én, måske fordi jeg lige så den - den var måske endda tilmed billig. Men som tiden går, støder jeg på ting, og bliver på den måde mere oplyst;) Jeg var så heldig at lære Temprakon at kende. Det er dyner (og diverse), som tilpasser sig efter din kropstemperatur. Så hvis du sveder køler den, og hvis du fryser varmer den. Det er da smart! Man skal bare lige huske at vende dynen rigtigt, ikke Mads;) Med mærket mod kroppen:-D Det er rart med sådan en dyne, for man tænker jo konstant på, om baby fryser eller har det for varmt. Dynen virker endnu bedre, hvis madrassen/eller topmadrassen også er Temprakon.


Voksi-pose - et must!
Vi købte en voksi-pose til Esther Rose for nogle af de penge vi fik til hendes dåb. Hun var dog over et halvt år, før vi begyndte at bruge den. Det der er med en voksi-pose er, at baby/barnet ikke kan have ret meget tøj på i den, og derfor turde jeg ikke rigtig gå tur med Esther Rose i voksien, for hvad nu hvis hun begyndte at græde og skulle op og trøstes i vintervejr uden tøj på? Man får mere mod hen ad vejen;) Med Agnes er jeg mere cool, det bliver man nok med nr. 2. 



Dog valgte jeg at bruge liften til en start. Det er der flere grunde til. 1. Det var hendes seng, da hun var helt ny. 2. I en voksi ligger baby på ryggen, og lige på baghovedet. Mens Agnes var helt spæd, ville jeg gerne 'styre' hvilken vej hendes hoved skulle vende, så hun ikke gik hen og blev flad. Og i liften kunne jeg bedre styre det, der kunne jeg nemlig ligge hende på siden. Så mon ikke jeg brugte liften i ca. 3 måneder? Det tror jeg. Hun sov også i den om natten, hvor den lige kunne være i vuggen. Det var smart, for så kunne jeg rokke med vuggen, mens hun stadig var i liften:-)
Men nu bruger vi udelukkende voksien, og den er guld værd. Den er rigtig god, fordi den kan 'svøbe' barnet. Det kan de godt lide, og så synes jeg personligt også, at de er nemmere at få til at sove, for så ligger de ikke og spræller med armere, hvilket tit og ofte kan vække dem konstant.

Pusletaske - ByStroom, Anly 
De der pusletasker man som regel får med barnevognen, dem synes jeg altså bare er øv og kedelige. Tit er de heller ikke store nok. Så da Esther Rose var næsten helt ny, investerede jeg i denne pusletaske fra ByStroom, og den har været alle pengene værd! Jeg valgte den dog i rød.





Den er super smart. Den har mange rum, og så følger der pusleunderlag, toilettaske og en termotaske til en flaske med. Der kan være helt vildt meget deri, og det har vi været rigtig glade for!

Babyalarm - forældrenes tredje øre;)
Vi havde en Phillips babyalarm da Esther Rose var lille. Den var udmærket, kunne en masse funky ting - den fungerede. Dog var 'baby-delen' sådan en kæmpe klods, så den kunne ikke rigtigt stå nede ved baby. Den gik også i stykker, så vi ønskede os en ny til Agnes' dåb. Jeg undersøgte markedet lidt, og faldt for denne.

Den hedder Neonate BC-5500A. Den er lille og praktisk. Den har flere kanaler og frekvenser, den viser temperatur, og så kan man have den om halsen i en dertilhørende snor, ski' smart;) Vi er rigtig glade for den.
 

Blespand - en lugtefri R2D2 ;)
Når man er gravid, kan man få en gratis babypakke fra Babysam, og deri er der en blespand. Men den er LORT, og poserne koster en bondegård. Desuden gik den i stykker, og den holdt ikke super godt på lugten fra lortebleerne. Vi har derfor i stedet købt denne spand.


Den hedder Sangenic, og den er god synes vi. Vi har puslebordet i soveværelset, og derfor er det ret vigtigt, at vi ikke har en blespand der står og lugter, der hvor vi sover. Poserne er lidt dyre, men det skal de åbenbart være;) Man kan være heldig at finde dem på tilbud indimellem.

Manduca-bæresele (og Babybjörn-sele)
Man oplever faktisk tit at stå i en situation, hvor det ville være rart at have baby (og det større barn) i en sele. Vi fik allerførst en Babybjörn, men der må baby ikke sidde mere end en halv time pga. belastningen på bækkenet, så jeg gik hurtigt på udkig efter en mere ergonomisk sele. Jeg fandt denne manduca-bæresele, som kan bruges på flere måder, og hvor barnet må sidde flere timer hvis det skulle være.


Barnet kan sidde med ansigtet ind mod dit bryst, det kan sidde på din ryg og på din hofte (der skal barnet dog være lidt ældre). Til helt bitte små babyer kan man også få en babyindsats, så barnet kan ligge ned, da de ikke må have benene ud til siden over dine hofter, før de bliver lidt ældre.

Jeg bruger stadigvæk Babybjörnen indimellem. Den er nemlig god på den måde, at baby kan vende ud mod verden. Så hvis vi skal noget, hvor det f.eks. vil være rart for Agnes at kunne se og følge lidt med i det hele, så bruger jeg den.

Det var nogle af de ting, som vi har været/er rigtig glade for, og det er ting som vi helt klart vil anbefale til andre nye eller kommende forældre :)

lørdag den 23. marts 2013

Den første grød :-)

Her til aften forsøgte vi at give Agnes noget grød, for allerførste gang. Hun er blevet 5 måneder og 2 dage, og vågner efterhånden hver anden time om natten, så jeg tænkte, at nu er det vist ved at være tid til grød! Hun viser også interesse, når vi andre sidder og spiser, følger rigtig med med øjnene, savler og laver bevægelser med tungen, så hun virker klar.

Vi var meget spændte på det, for hun vil jo f.eks. ikke have modermælkserstatning, kun mors mælk, og det kan hun jo ikke blive ved med at leve af;) Men hun smagte rigtigt på det, hun var slet ikke afvisende overfor det. Dejligt! Det blev altså til flere skefulde rismelsgrød her til aften. Og storesøsteren fik også en del;)


 


Og her en lille video :)




Esther Rose var lidt yngre end Agnes da hun smagte grød for første gang. Det gjorde hun d. 26.07.2010. Der var hun 4 måneder og 16 dage gammel.




På denne video af Esther Rose er hun præcis som Agnes, 5 måneder og 2 dage gammel:)


torsdag den 21. marts 2013

De bedste!


Se dem lige...


Esther Rose Mælkeskæg Suttebid og Agnes Kristine Forvirret Tyk ;) 


De er sgu da bare for skønne!!

Rene produkter til mor - og resten af familien


Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg gik all-in (på flere måder end blot én) da jeg ventede Esther Rose.

Det var faktisk ganske kort tid før jeg blev gravid, at jeg fandt ud af, at det ikke er så godt at bruge 'almindelig' make-up, sæbe, shampoo, creme etc., når man er gravid. Jeg anede jeg intet om, hvad der er 'godt' eller 'skidt', hvad der er hormonforstyrrende stoffer, og alt det der halløj, i. Men jeg synes da, at det er god viden, da de hormonpåvirkende stoffer der findes i disse produkter, vel ikke kun er 'øv' for det ufødte barn, men vel også for mig? Anyhow, det anbefales i hvert fald, at man som gravid og ammende holder sig fra parfume og parabener, så det har jeg gjort siden 2009. 

Det eneste, som jeg begyndte at bruge igen efter amningen af Esther Rose, er min Narciso Rodrigez parfume, for den ÆÆÆlsker jeg! Den vil jeg ikke undvære, så den begynder jeg også at bruge igen, når Agnes er blevet lidt ældre.

Narciso Rodrigez For Her. 465 kr. det billigste sted, ellers 540 kr. - for 50 ml.

I mellemtiden bruger jeg denne, når jeg rigtig skal flotte mig ;-) 


Duften er sød og frugtagtig, frisk citronduft, grøn og let blomsteragtig. Virker antidepressiv, antiseptisk, afbalancerende, beroligende, insektfordrivende, forfriskende og opløftende. Pris. 295 kr. (Det billigste sted, ellers 329 kr.).

Jeg har ikke flottet mig endnu, men i morgen skal jeg på date med min mand, så det kan være den kommer i brug der. Den er fra Balm Balm og hedder Parfume Bergamot, og er et godt alternativ til 'rigtig' parfume. 


Mht. make-up, så bruger jeg mest Nilens Jord. Jeg begyndte at bruge lige netop dette mærke, fordi det var det eneste parfume- og parabenefri make-up mærke jeg kendte til i 2009. Der er sneget sig andre mærker ind nu og da, men det meste af det jeg har, er stadig fra Nilens Jord.

Jeg bruger aldrig rigtig foundation mere, det gjorde jeg engang, og der benyttede jeg mig også af en fra Nilens Jord. Nu bruger jeg bare concealer og mineral pudder.

Nilens Jord Duo-concealer. 135 kr. i Matas.

Jeg er meget mørk under øjnene, og det er ikke blevet bedre efter jeg har fået to unger(!), så concealer er et must. Så øjne, næse og hage får lige et par 'dutter' inden moren skal ud i offentligheden;)

Så får hele hovedet lige med pudderen:


Nilens Jord 100% Mineral Face Powder. 240 kr. i Matas.

Så er det kindernes tur, og der bruger jeg:

Nilens Jord Blush Pink. Til hverdag bruger jeg farven Peach.

Jeg gider ikke rigtigt døje med mascara til hverdag, men når jeg skal udenfor blandt mennesker, så bruger jeg:

Nilens Jord Volume Mascara. 129 kr. i Matas.

Det er den 3. eller 4. mascara fra Nilens Jord, jeg er ved at afprøve, men jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg synes om den. Der er ingen af dem, som jeg har været helt vild med, så det kan være, at jeg skal på udkig efter et andet mærke næste gang.

Når jeg så skal være ekstra fin, så bruger jeg også dette til øjnene:

Nilens Jord Eyeliner Soft Tip Black. 90 kr. i Matas.

Nilens Jord Eyeshadow Dark Green Matt. 125 kr. i Matas.

Jeg har også øjenskyggen i Light Green, Golden Highlight og White. Dem er jeg godt tilfredse med, men får ikke brugt øjenskygge så ofte.

Til læberne har jeg:

Nilens Jord Lipgloss Matt Rose. 115 kr. i Matas.

Denne har jeg fået i gave af min kære svigermor Annette, og den er jeg rigtig glad for. Den er ikke så vild, at man ikke kan bruge den til hverdag. Dog vil jeg gerne 'spare' den lidt, så til hverdag bruger jeg mere de her:

EOS Summer Fruit læbepomade 95% økologisk og 100% naturlig. 60-80 kr.

EOS Vanilla Bean læbepomade 95% økologisk og 100% naturlig. 60-80 kr.



Og nej, den lyserøde er hverken et underligt pesar med hylster eller en bizar dværgdildo, det er skam en fancy læbepomade;)

Mine læber er f***** up i disse skrækkelige vejrtilstande, så jeg bruger rigtig meget læbepomade. Så jeg misbruger nok allermest denne helt almindelige læbepomade fra Minirisk. Egentlig mest fordi jeg altid glemmer at få en med mig, og når jeg så bliver desperat, kan man hurtigt lige finde denne i fakta - til billige penge.


Vi har brugt Neutral sæbe, shampoo, creme, deo, vaskemiddel, rengøringsmiddler osv. siden 2009. Hvis der er tilbud, så benytter vi os også af Derma produkter. Lige mht. til sæbe, shampoo og creme, så synes jeg at det er mega nederen med neutral! Der vil jeg gerne have noget med duft, så jeg er lige pt. ved at undersøge markedet for et godt økologisk, parfume- og parabenefrit alternativ.

Agnes bruger jo ikke rigtig sæbe endnu, nogle enkelte gange har vi brugt noget babybad til hende, hvis der har været rigeligt med høm høm på nummeren;) Jeg tror, at det vi har er fra Levevis, simpelthen fordi det lige var det billigste, da jeg stod og skulle købe babyprodukter. Vi fik også en hel kurv med produkter fra matas af farmor Bodil i barselsgave, så der har vi zinksalve, creme osv. Agnes får normalvis bare olie i vandet, og det er også fra Levevis.

Men... til Esther Rose synes jeg godt, at det må være lidt mere spændende. Hun er jo den store pige, og hun har efterhånden erhvervet sig en temmelig stor og flot manke, så den skal der da lidt duft i. Jeg fandt disse produkter på en side på nettet, som jeg ofte benytter mig af, til diverse sager.
Købt hos www.filabel.dk - 140 kr. Jeg købte den dog på tilbud i sin tid.


Det er en shampoo med naturlig jordbærduft fra Cool-Kidz. Den indeholder hverken parabener, farvestoffer, silikoner, PEGs, SLS, SLES, lanolin eller hormonforstyrrende stoffer. Og den kan vi jo godt lide ;) Den fås i øvrigt med flere forskellige dufte, men ER elsker jordbær, så jordbær it is!

Mads er en eneste lumske person her i huset;) Han bruger godt nok neutral sæbe og shampoo (mest fordi han er ligeglad med bade-produkter), men han vil altså 'lugte' af noget - og helst ikke af sved-ged! Så hans deo er der parfume i, og det er der også i det voks han bruger. Han bruger Palmolive Roll Deodorant (med mandeduft), og han køber 10 ad gangen, når de er på tilbud;) Jeg tror ikke at han vil have, at jeg finder et alternativ til ham, for det bliver nok for dyrt. For når alt kommer til alt, så skal det jo ikke være en hemmelighed, at de økologiske produkter - uden ditten og datten - koster noget mere, især hvis det skal være så fancy, at det tilmed har en form for duft. Så jeg accepterer hans valg, han ammer jo heller ikke eller noget;)


Esther Rose og Agnes

Jeg er ved at se på 'gamle' billeder af pigerne. Jeg har ikke nogle af Esther Rose fra hun var helt ny, jeg har nemlig fået ny computer siden dengang, så alle billeder ligger på vores harddisk. Den må Mads lige finde senere. Så vi venter lige med 'sammenligningsbilleder' fra de første uger af pigernes liv. Vi skal også have fat i mormor, hun har nemlig en masse gode billeder på sin computer, og dem vil vi da også ha'!

Pigerne ligner slet ikke hinanden, ikke på billeder i hvert fald. Men det er som om, at de har nogle fælles træk alligevel, men de er måske nemmest at få øje på 'live'.

Her er nogle billeder, hvor vi kan 'forsøge' at sammenligne lidt:

Esther Rose - 15.05.10 - 2 måneder og 5 dage gammel

Agnes  - 23.11.12 - 1 måned og 2 dage gammel

Esther Rose - 26.07.10 - 4 måneder og 16 dage gammel

Agnes - 21.03.13 - 5 måneder gammel





He, sikke nogle søde trunter, og så forskellige! Når jeg lige får adgang til alle vores billeder, så vil jeg forsøge at finde nogle gode billeder, hvor man rigtig kan sammenligne dem i alder osv. Det skal nok blive sjovt :-)










Min lille gullis ;)


Se lige en lille gul citron ;) Kiggede lige på 'gamle' billeder på min mobil, og her er et af Agnes, da hun var helt ny. Helt gul og sikke sort hår - og meget! Håret er blevet lidt tyndere, og længere, og så er det lysere. 

Agnes havde jo som bekendt ret meget gulsot, og hun havde det ret længe. Hun er faktisk stadigvæk sådan lidt mørk i huden. Esther Rose var helt hvid, da hun var 5 måneder. Esther Rose fik også gulsot, og kom i lyskasse i 24 timer, da hun var 5 dage gammel, men selvom Agnes var meget gul, og blev ved med at være det, skulle hun selv 'komme over det'. Hun var nemlig aldrig sløv, og hun spiste fint - det har hun gjort fra begyndelsen. Esther Rose var mere 'doven', så det var nok derfor, at det blev vurderet bedst, hvis hun kom en tur i lyskasse på neonatal.

Da Agnes var en uge gammel, blev vi sendt på børneafdelingen, heldigvis kun for at få taget prøver. Det skulle vi, fordi hun blev ved med at være gul. Men prøverne var fine, så der skulle ikke ske noget ydeligere. Hun har fået sig nogle stik i hælen vores lille gullis, men hun har klaret det så fint hver gang.

Jeg går ud fra, at hun er helt fin nu, det synes vi i hvert fald at hun er :-)

Det er ret sjovt at se på 'gamle' billeder...

Jeg tror jeg vil finde nogle af Esther Rose også, det kunne være sjovt at sammenligne dem lidt.